|
Nye vedtægter 2010
Vedtægter for Broager Ringriderforening
§ 1.
Foreningens navn er ”Broager Ringriderforening”
Foreningen har sæde i Broager.
Foreningens formål er at afholde den årlige ringriderfest i Broager i weekenden omkring den første søndag i juli.
§ 2.
Foreningens medlemmer består af ryttere, der har indløst ridekort i et af de sidste to år, samt komitémedlemmer der er registreret som aktive hos de respektive komitéformænd.
§ 3.
Foreningen ledes af en bestyrelse der består af 9 medlemmer inc. ritmesteren. Bestyrelsesmedlemmerne og ritmesteren vælges på den årlige generalforsamling.
Formanden og ritmesteren vælges direkte på den årlige generalforsamling. De øvrige bestyrelsesmedlemmer konstituerer sig på det næstfølgende bestyrelsesmøde med næstformand, kasserer, sekretær og pladskommandant.
Bestyrelsesmedlemmerne og ritmesteren vælges for en 2- årig periode, hvor halvdelen af bestyrelsen er på valg hvert år, dog er formand og ritmester på valg i hvert sit år.
Bestyrelsen kan indkalde suppleanten til bestyrelsesmøder.
Ritmesteren er formand for rytterkomitéen, der består af foreningens forridere.
I tilfælde af stemmelighed i bestyrelsen, tæller formandens stemme for to.
Formanden indkalder til bestyrelsesmøde i det omfang denne vurderer det for nødvendigt.
Sekretæren udfærdiger referat over hvert bestyrelsesmøde. Referatet godkendes af en enstemmig bestyrelse senest på næstfølgende bestyrelsesmøde.
§ 4
Bestyrelsen indkalder én gang årligt til den ordinære generalforsamling, der afholdes i sidste halvdel af november eller første halvdel af december.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel i dagspressen.
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Valg og beslutninger, der fører til afstemning afgøres ved simpelt stemmeflertal.
Generalforsamlingen vælger en dirigent blandt sine medlemmer.
På generalforsamlingen vælges ud over nævnte i § 3.
1 suppleant til bestyrelsen.
3 forridere for en treårig periode.
2 revisorer, der vælges for en toårig periode, revisorerne er på valg i hvert sit år.
Indkomne forslag skal være formanden i hænde mindst 6 dage inden generalforsamlingen.
Sekretæren udfærdiger referat af generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten og sekretær.
Afstemning foretages ved håndsoprækning. Såfremt et stemmeberettiget medlem ønsker skriftlig
afstemning skal dette finde sted.
Formandens beretning og det reviderede regnskab godkendes af generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen såfremt 2/3 heraf ønsker dette eller 30 medlemmer ønsker dette skriftlig.
Generalforsamlingens dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Indkomne forslag
5. Valg til bestyrelsen
Valg af bestyrelsessuppleant
6. Valg af forrider
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
§ 5.
Foreningens regnskabsår løber fra 1. november til 31. oktober.
Kassereren har ansvaret for at udfærdige regnskabet tidsmæssigt samt få regnskabet revideret af foreningens revisorer.
§ 6.
Forslag til foreningens nedlæggelse kan kun vedtages på 2 hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 2/3 majoritet. Foreningens formue og materialer udloddes herefter til sportslig velgørende eller kulturelt formål inden for Broager kommunes grænser inden sammenlægningen med Sønderborg kommune 1. januar 2007.
§ 7.
Foreningens ejendele skal holdes forsvarligt forsikrede mod brand og tyveri idet omfang bestyrelsen vurderer det er formålstjenligt.
§ 8
Bestyrelsen kan med udgangspunkt i 100 års jubilæet i år 2003 hvert 5. år udpege æresmedlemmer af foreningen. Et æresmedlem er en person der gennem en lang årrække har ydet en særlig indsats for foreningen og skal være fyldt 60 år ved udnævnelsen.
Æresmedlemmet har fri entré til pladsen og inviteres til den årlige ringriderfrokost med ledsager.
Æresmedlemmet modtager en bordeaux rosette samt et hædersbevis underskrevet af bestyrelsen. Udnævnelsen sker ved ringriderfrokosten.
§ 9.
Såfremt foreningens økonomi er i god balance kan bestyrelsen udlodde et pengebeløb til et sportsligt, velgørende eller et kulturelt formål.
§ 10.
Foreningen tegnes ved formanden, næstformand og sekretær.
§ 11.
Ændringer af foreningens vedtægter kan ske på en ordinær generalforsamling som første punkt på dagsordnen.
§ 12.
Bestyrelsen udvælger et antal komitéer til at varetage opgaver i foreningen.
Foranstående vedtægter er ændret efter oprindelige vedtægter af 8. maj 1898 med ændringer i 1923 og 1957.
Broager den 6. december 2010.
Bestyrelsen:
Niels Frederik Jensen
Christian Jürgensen
Mette Steffensen
Ole Nielsen
Anne K. Jonsson
Anette Paulsen
Gert Nissen
Ole Jensen
|